

I denne menu kan du se flere små slideshow, som fortæller lidt om " .... at se på billeder". Ja - det at vurdere andres og egne billeder er en svær proces. Når vi vurderer billeder, er det ofte budskab og virkemidler vi afvejer - underbygger virkemidlerne billedets budskab? Vi vender derfor ofte tilbage til virkemidlerne: kompositionen, lyset, skyggen, farverne osv. Der er et hav af tekster på nettet, som omhandler billedanalyse og som prøver at sætte begreberne og virkemidlerne i system. I al beskedenhed blander jeg mig også i denne debat - og en af mine påstande er, at et billede/billedkunst skal opleves med alle sanserne, ikke kun synssansen. Jeg har i min søgen på nettet fundet diverse fakta og prøver her at sætte disse i system vha. disse PowerPoint dias. Dobbelt klik på det første billede i serien og dias vises i større format - du mangler selvfølgelig mine kommentarer, men jeg håber det giver mening alligevel. Der er fire dias serier: 1. Et billede/billedkunst skal opleves med alle sanserne. 2. At se på billeder og skulle udøve en billedkritik er en svær proces. 3. Hvordan er det nu lige med farvekompositionen? 4. Hvordan er det nu lige med linjekompositionen? Vi skal til slut også lige se på lidt hardcore teknik. Det har umiddelbart ikke noget at gøre med ".... at se på billeder", men vi er vel nysgerrige. Derfor kan du til sidst finde tre PowerPoint dias serier, som beskriver: 1. Hvordan dannes et digital billede? 2. Hvilke afbildningsfejl opstår i et optik? 3. Hvad er Sharpening?